Viser opslag med etiketten sex. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sex. Vis alle opslag

mandag den 14. marts 2011

Sex? Sexet?

Well. Alle tænker på det. Også jeg.

Jeg ser sex, som noget af det mest hellige to mennesker kan dele. Lad mig starte ud med at sige at jeg er jomfru, men som nævnt i mit første indlæg HAR haft ufrivillige seksuelle oplevelser med min første kæreste.

Der er mange forskellige syn på det er emne og det bliver lidt et tabu, men ærligt talt... Jeg er et levende, råbende tabu, så jeg ser ikke nødvendighed for censur.

Jeg kan ikke lide at blive kaldt sexet, fræk, hot eller andre synonymer. Ordene virker bare så billige, meningsløse og overfladiske, hvilket er sjovt for jeg nyder virkelig ordene smuk, dejlig, sød og så videre. Jeg tror det har noget at gøre med det billede jeg har af mig selv - eller i hvert fald den måde jeg utrolig gerne vil fremstå. - Lad os bare sige at jeg ikke går i Lolita fordi det er sexet? Jeg nyder at være tildækket. Jeg kan godt lide at det første folk kigger på ikke er mine bryster, men nærmere den der underlige kjole hun har på og i bund og grund er det nok egentlig derfor jeg har været alternativ det meste af mit liv, når det kommer til tøjvalg.

Jeg venter med sex til efter ægteskab - eller til jeg finder den pige, jeg er sikker på er den helt rigtige. Når jeg siger, jeg venter med sex mener jeg naturligvis ikke onani - seriøst. Vi kan jo alle lide at have det godt i et lille stykke tid ikke? Det er naturligt og jeg skammer mig ikke over det. Jeg fremstår som en snerpet idiot når jeg siger jeg venter med sex, ingen alkohol drikker, ingen stoffer tager eller tager til fester. Men jeg har simpelthen så meget lort i mit liv, at de her tilføjelser kun ville gøre det værre.

Og med det ikke ment, at jeg synes folk der har sex er løse på tråden! Det er der mange der tror, men det er løgn. Jeg synes folk, der er i et sundt forhold, hvor begge parter elsker hinanden bør have samleje, hvis de har lyst.

Det er ikke engang fordi jeg vil 'gemme' mig selv. Det er bare et valg jeg har taget for ikke at skabe et behov mere og for ikke at skabe et 'Jeg er ikke god nok til det her'-problem mere.

Mange tror jeg er medlem af moon-bevægelsen, jehovas vidner eller en anden sekt/kult og stempler mig derfor som skør i roen. Jeg er kristen, ja, men absolut ikke ekstrem, faktisk næsten ikke.

lørdag den 25. december 2010

Yeah.

Begyndelser.


Hvor fanden startede det hele lige? Hvordan fandt man ud af hvem man er? Er det en option bare at starte forfra og tage en anden vej og ændre det hele.


As for me tænker jeg tit over det.

Hvis ikke min første kæreste havde tvunget sin pik ind i min mund første gang vi var sammen alene, ville jeg så kunne kigge på drenge og forelske mig i dem? Eller var jeg egentlig bare ment til at være lesbisk helt fra starten af?

Hvis jeg aldrig var begyndt at cutte, ville jeg så overhovedet forstå, hvor svært det er at stoppe igen? Ville jeg så være endnu en af de der, der bliver skidesure over, at man dog ikke bare stopper. - Guess fucking what. Det er ligesom at være alkoholiker - man stopper ikke med at være alkoholiker, bare fordi man stopper med at drikke.

Hvis ikke en veninde havde vist mig j-fashion.dk's galleri, fordi jeg skulle se de her 'superfail' piger, ville jeg så aldrig have kigget på det og tænkt: "Jeg vil se sådan her ud"

Hvis jeg kunne leve op til de høje standarder folk sætter mig overfor, ville jeg så efter over et år uden så meget som at tænke på et barberblad, kunne fortsætte ufortrødent istedet for den situation jeg har sat mig selv i?


Jeg er ligeglad med valg nu. Hvis jeg kunne tage et valg lige nu ville jeg aldrig være blevet født.

Det er ikke selvhad. Det er bare et styks fakta lige op i fjæset af dig, for du ved, at hvis jeg aldrig havde været der, ville du jo ikke savne mig.

Hvis der aldrig havde været en Ophe i verden. Så havde I ikke det hul, jeg måske eller måske ikke ville efterlade, hvis jeg begik selvmord. Der havde måske været en Egon eller en Julie, men ingen Ophe. Det er også ligegyldigt. Det er altsammen ligegyldigt.


Måske er det bare teenage-ånden, der taler, men det er lang tid siden jeg er gået i seng uden at håbe, bare en lille smule, at jeg ikke vågner op igen.