Mirror mirror on the wall?

Det er min drøm, mit mål og det jeg lige nu er ved at opnå, men alligevel er det som et eller andet i mig holder mig tilbage. For jeg elsker sgu da at se kiloene rasle af og det gør de virkelig og det er jeg glad for, tro mig! Det er jeg virkelig glad for.

Men. Jeg har aldrig nogensinde prøvet at være bare i nærheden af normalvægt for min alder og jeg ANER ikke hvordan det er at være bare en lille smule attraktiv for mulige partnere. Og jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at føle mig tilpas sådan. Jeg har skrevet et tidligere indlæg om hvad jeg synes om at være 'sexy'. Og face it. Det er en meget lille del af befolkningen, der er chubbychasers, så mine hotness point vil da forhåbentligt stige uanset hvor lave de end må ligge nu. Og det er jeg sgu egentlig ikke tryg ved. Det lyder som om jeg tror jeg er en gudinde eller sådan noget, et eller andet total uimodståeligt, men det tror jeg virkelig ikke. Jeg tror ligesom bare at ... Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare det, men det behøver jeg egentlig heller ikke.

Jeg ved at jeg før bare er blevet taget for udseendets skyld og jeg er pisseræd for at det sker igen og i større omfang. Jeg har det jo egentlig fint nok med mig selv rent ydre-mæssigt lige nu og jeg taber mig fordi jeg vil være sundere (ogpassebrand,lol), ikke nødvendigvis fordi jeg har lyst til at se bedre ud. Personligt kan jeg egentlig godt lide at piger har lidt på benene. Jeg finder ikke mig selv pæn eller smuk. Jeg finder ikke mig selv som rigtig noget, men jeg har heller ikke nogle direkte problemer med mit udseende.

Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at tabe mig, helt klart. Og det er er måske en lidt barnlig, egoistisk frygt, men det føltes næsten ligesom at gå mod noget fuldstændigt nyt. Som at få en ny hud. Er jeg overhovedet mig, når jeg ikke ser ud som jeg plejer? Det er trods alt det mange husker mig på, selvom de nok ikke vil indrømme det.

Hvem er jeg, når jeg ikke er 'hende den fede lyserøde gris'?

...spørger jeg bare.

2011 - Double or nothin'

Så, det nye år er over os. Alle ugeblade fyldt med slankereklamer og alle blogge, facebooker og andre medier fyldt med nytårsfortsæt.

Jeg har aldrig rigtig troet på nytårsfortsæt. For mig er nytår slet ikke noget som sådan, men jeg har bestemt mig for, at I år skal det være helt fuldstændig anderledes. Jeg har bestemt mig for, at det hele skal laves om.

Ellers er jeg har ikke i 2012.

Jeg vil lære at elske mig selv, lære at det er ok. Jeg vil fortælle dig hvor meget jeg holder af dig og jeg vil lære at livet er hvad man gør det til. Jeg vil lære ikke at holde gråden inde, når jeg ved du aldrig bliver min. Istedet vil jeg lykønske dig og ønske os mange års fortsat venskab i fremtiden. For ærligt talt ved jeg godt det aldrig bliver til noget, selvom jeg elsker dig så meget at det kribler i maven hver gang jeg ser dig og jeg er blevet så fucking underlig at være omkring.

Jeg vil fortælle mine forældre at de nok ikke får en svigersøn, men en svigerdatter. Jeg vil prøve på ikke at tænke det negative før det positive. Jeg vil huske på de gode stunder, men ikke glemme de dårlige.

Jeg vil stoppe med det jeg gør nu og jeg vil opløfte mig selv fremfor at presse mig selv ned. Jeg vil tvinge mig selv til at yde mere, gøre mere, være mere. Jeg vil lukke mig op og lade livet få fat i mig. Jeg vil indse at virkeligheden er langt bedre end jeg ser den.

Men du. Du er fandme det største problem. Du læser nok ikke min blog. Det ved jeg heller ikke om jeg vil have dig til, for det kan let blive akavet. Jeg ved vi er utrolig gode veninder. Jeg ved også, at du ikke er til piger, selvom du engang vist nok legede med tanken om at være biseksuel. Men hvem fanden har ikke gjort det? Jeg ved, at det bare ikke er ment til at være os.

Selvom det gør så fandens ondt vil jeg give slip på dig og lade dig flyve. Også hvis du flyver væk.

Jeg vil være venlig, maneret og få gang i nogle gode projekter. Jeg vil blive bedre til de ting jeg kan lide og stadig gå op i de ting jeg knap så godt kan lide.

Virkelig. Jeg elsker dig. Det bliver det sværeste ved hele året og om så jeg skal græde det til dig over telefonen på nytårsaften håber jeg ikke det ændrer noget. For jeg vil holde af dig uanset hvad du tænker om mig. Uanset hvor underlig jeg end måtte forekomme. Hvor akavet den end må være at mødes igen.

Det er sjovt så ondt kærlighed kan gøre. Jeg kan drømme om det. At du kommer først og indrømmer din kærlighed for mig. Jeg ved godt det ikke sker og det kan jeg græde mig i søvn over. Hvilket ikke er sjældent.

Men når jeg har fortalt dig det er det hele slut. Så ved du det, så ved jeg det og så må vi tage den derfra.

Som jeg ser det er 2011 et år af forandringer og jeg er næsten bange for at gå i gang med det. Tænk hvis jeg failer?

En ting er sikkert. Hvis jeg ikke kan få fingeren ud og gøre bare nogen af de ting listed above. Så er det slut, så gider jeg ikke mere. Det lyder måske som noget grusomt noget at sige, men jeg vil ikke leve videre i det her liv med den stand det er i nu. Men hvis jeg nu gav mig selv et sidste år til at prøve at gøre det hele bedre?

Det er hvad jeg gør.

Wish me luck, guys.