Yeah.

Begyndelser.

Hvor fanden startede det hele lige? Hvordan fandt man ud af hvem man er? Er det en option bare at starte forfra og tage en anden vej og ændre det hele.

As for me tænker jeg tit over det.

Hvis ikke min første kæreste havde tvunget sin pik ind i min mund første gang vi var sammen alene, ville jeg så kunne kigge på drenge og forelske mig i dem? Eller var jeg egentlig bare ment til at være lesbisk helt fra starten af?

Hvis jeg aldrig var begyndt at cutte, ville jeg så overhovedet forstå, hvor svært det er at stoppe igen? Ville jeg så være endnu en af de der, der bliver skidesure over, at man dog ikke bare stopper. - Guess fucking what. Det er ligesom at være alkoholiker - man stopper ikke med at være alkoholiker, bare fordi man stopper med at drikke.

Hvis ikke en veninde havde vist mig j-fashion.dk's galleri, fordi jeg skulle se de her 'superfail' piger, ville jeg så aldrig have kigget på det og tænkt: "Jeg vil se sådan her ud"

Hvis jeg kunne leve op til de høje standarder folk sætter mig overfor, ville jeg så efter over et år uden så meget som at tænke på et barberblad, kunne fortsætte ufortrødent istedet for den situation jeg har sat mig selv i?

Jeg er ligeglad med valg nu. Hvis jeg kunne tage et valg lige nu ville jeg aldrig være blevet født.

Det er ikke selvhad. Det er bare et styks fakta lige op i fjæset af dig, for du ved, at hvis jeg aldrig havde været der, ville du jo ikke savne mig.

Hvis der aldrig havde været en Ophe i verden. Så havde I ikke det hul, jeg måske eller måske ikke ville efterlade, hvis jeg begik selvmord. Der havde måske været en Egon eller en Julie, men ingen Ophe. Det er også ligegyldigt. Det er altsammen ligegyldigt.

Måske er det bare teenage-ånden, der taler, men det er lang tid siden jeg er gået i seng uden at håbe, bare en lille smule, at jeg ikke vågner op igen.