Okaaay. This has got to go see a psychiatrist soon. Not talking 'bout me, just this shitty situation.

Hør. Det er jo ikke fordi vi ikke fucking ved det er hinanden vi skriver om? Hvorfor er der lige pludselig blevet lagt sådan et skel imellem os? Nej, jeg tør heller ikke indrømme det, for tænk hvis det ikke var dig. GAARD, det er sgu da frustrerende. Så nu skriver jeg bare en opsummering af hvad jeg føler lige nu. En slags liste. Som ikke er en liste. Hvad er det jeg føler for dig, vores forhold, vores fremtid.

Os: Well, ... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om det 'os' vi har lige nu, for det er ærligt talt næsten helt ueksisterende. Jeg savner virkelig det 'os' vi havde før, før jeg begik den fatale fejltagelse at ødelægge det. Jeg ville give mit liv for at have det gamle 'os' tilbage og med det mener jeg virkelig at jeg ville give mit liv. Ikke bare på pop-måden, men hvis der var noget som helst jeg kunne gøre. I don't know what. Men samtidigt siger en stemme i mit baghoved, at jeg skal træde med varsomme skridt. At jeg ikke skal give alt op, for tænk, hvis det failer. Tænk hvis jeg sidder tilbage og intet andet har end mig selv (... det er jo så ikke noget at skrive hjem om).

Dig: Jeg har i lang tid siddet og givet dig skylden for alt det her, uden egentlig at ville det. Og jeg har altid vidst det ikke var din skyld, men kun kunne være min egen. Og du er fantastisk, smuk, dejlig, sød, perfekt og alle de andre positive tillægsord. Du fuldender mig. Og af frygt for at lyde alt for poppet; Jeg elsker dig. Og jeg elsker dig virkelig, brændende af hele mit hjerte og hvis jeg skulle bruge resten af mine dage med en enkelt person ville det blive dig, hele vejen uden nogen form for overvejelse. Men her på det seneste. Ja, som jeg skrev har jeg givet dig skylden for alting, fordi jeg nægtede at kigge på mig selv. Men jeg forstår ... nej, at forstår er nok ikke det rigtige ord, for det gør jeg nok ikke og kommer aldrig til, men lad det nu ligge. Jeg har en fornemmelse af situationen du er i, og jeg tror det ændrer sig meget næste år.

Mig: Well, jeg. Jeg er jo ikke i stand til at tage vare på mig selv. Ikke som det ser ud lige nu i hvert fald. Jeg sidder hver alenestund på mit toilet med min lille glitterboks, der indeholder en form for frelse, der ikke bør være i denne her verden. Ingen ved det. I hvert fald ingen, der er tæt nok på mig, til at fortælle det til nogen. Eller, jo. Men ingen, der vil fortælle det. Og jeg skal nok selv få styr på det en dag. Jeg skal nok komme igennem det. Men ikke, hvis du forsvinder. Ikke hvis du ikke længere er her. Jeg har været sådan en idiot. Jeg har troet jeg kunne klare mig selv og det må jeg så indrømme, at det ... Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke uden dig.

Fremtiden: Jeg ved det virkelig ikke. Jeg tør slet ikke åbne øjnene i frygt for, hvad der kan komme til ske. Jeg håber vi på en eller anden måde får det her løst, for det er da tydeligt at ingen af os direkte nyder det. Vær sød at tage intiativet, for det er jeg ikke stærk nok til i min nuværende tilstand.

Det vigtigste er at Jeg elsker dig. Og det kan du ikke lave om på, uanset hvad du gør.

Sex? Sexet?

Well. Alle tænker på det. Også jeg.

Jeg ser sex, som noget af det mest hellige to mennesker kan dele. Lad mig starte ud med at sige at jeg er jomfru, men som nævnt i mit første indlæg HAR haft ufrivillige seksuelle oplevelser med min første kæreste.

Der er mange forskellige syn på det er emne og det bliver lidt et tabu, men ærligt talt... Jeg er et levende, råbende tabu, så jeg ser ikke nødvendighed for censur.

Jeg kan ikke lide at blive kaldt sexet, fræk, hot eller andre synonymer. Ordene virker bare så billige, meningsløse og overfladiske, hvilket er sjovt for jeg nyder virkelig ordene smuk, dejlig, sød og så videre. Jeg tror det har noget at gøre med det billede jeg har af mig selv - eller i hvert fald den måde jeg utrolig gerne vil fremstå. - Lad os bare sige at jeg ikke går i Lolita fordi det er sexet? Jeg nyder at være tildækket. Jeg kan godt lide at det første folk kigger på ikke er mine bryster, men nærmere den der underlige kjole hun har på og i bund og grund er det nok egentlig derfor jeg har været alternativ det meste af mit liv, når det kommer til tøjvalg.

Jeg venter med sex til efter ægteskab - eller til jeg finder den pige, jeg er sikker på er den helt rigtige. Når jeg siger, jeg venter med sex mener jeg naturligvis ikke onani - seriøst. Vi kan jo alle lide at have det godt i et lille stykke tid ikke? Det er naturligt og jeg skammer mig ikke over det. Jeg fremstår som en snerpet idiot når jeg siger jeg venter med sex, ingen alkohol drikker, ingen stoffer tager eller tager til fester. Men jeg har simpelthen så meget lort i mit liv, at de her tilføjelser kun ville gøre det værre.

Og med det ikke ment, at jeg synes folk der har sex er løse på tråden! Det er der mange der tror, men det er løgn. Jeg synes folk, der er i et sundt forhold, hvor begge parter elsker hinanden bør have samleje, hvis de har lyst.

Det er ikke engang fordi jeg vil 'gemme' mig selv. Det er bare et valg jeg har taget for ikke at skabe et behov mere og for ikke at skabe et 'Jeg er ikke god nok til det her'-problem mere.

Mange tror jeg er medlem af moon-bevægelsen, jehovas vidner eller en anden sekt/kult og stempler mig derfor som skør i roen. Jeg er kristen, ja, men absolut ikke ekstrem, faktisk næsten ikke.